Fra Øresound til Aiasound

Den første tid efter vores brag af en festival har lagt sig, og vi har haft tid til at evaluere på hvordan vi til næste år kan optimere festivalen, så den bliver endnu mere i vores egen ånd.

Der er selvfølgelig det åbenlyse, vi går en tid i møde hvor oplevelsesindustrien ikke er medtaget af restriktioner og forbud og det gør selvfølgelig vores visioner om at nå til stjernerne med vores sommerfestival markant nemmere.  

Vi udvider pladsens gæste kapacitet fra 5.000 til 30.000, tilføjer en ekstra scene, så endnu mere musik kan pryde festivalen, og så håber vi at mange flere gæster vil deltage, og bruge noget af deres sommer sammen med os.

Med store forbedringer følger store ændringer.

Vi er stolte af at have givet jer Øresound, men vi er endnu mere stolte af at præsentere Aiasound.

Henover sensommeren er vi på Aiasound gået igennem en rebranding i forbindelse med at optimere vores håb og visioner for festivalen. Hos Aiasound ønsker vi at give vores fortælling videre om den unikke og bæredygtige mainstream metropolfestival i naturskønne omgivelser ved stranden, vi levere, - også på internationalt plan. Af den grund har vi valgt at ændre navnet til noget mere internationalt klingende.

Drømmen for AiaSound festival er altså at være med til at skærpe den stærke internationale profil, som de Københavnske ildsjæle i kultur- gourmet- og turistbranchen allerede har opbygget gennem mange år, og som byens borgere nyder godt af.

“Vores,værdier, visioner, målsætninger og teamet er uændret, og vi fastholder voresfokus på at skabe en bæredygtig og tilgængelig by-festival med etinternationalt snit. Festivalen kan endvidere være med til at brande Københavnsom Skandinaviens kulturelle og mest festlige hovedstad.”

(JonasNybro, Pressechef for Aiasound)

Vi står fast ved vores kærneværdier, vi ønsker blot at udvide det potentiale vi mener vores Københavner festivalen besidder.

Navnebetydning

Det er dog ikke tilfældigt at valget er faldet på ”Aiasound”. I middelhavsområdet er navnet ”Aya” et symbol på musik og udfoldelsen af den kreative sjæl, noget vi på Aiasound finder os meget komfortable i, da vi hele tiden forsøger at danne nye rammer for hvordan en musikfestival i København allerbedst kan afvikles.

Derudover har det været et ønske for os, at tage gæsten i hånden, og give festivalen et navn der har en let og fangende lyd, og vi er derfor meget tilfredse med at præsentere Aiasound.

Herhjemme og for lokationen af festivalen, har navnet også en meningsfuld historisk betydning. På oldnordisk var det vi i dag kender som Øresund kaldet ”Eyrarsund”, ”Eyra” betyder strandbugt og sund på engelsk er ”Sound”.

Vi er ladet os inspirere, og har givet navnet et twist, heraf kommer altså navnet ”AiaSound”.