BLOG: Den perfekte sommer, siger du? Prøv med Royal, oplevelser og fællesskab
Hvis festival var en drik, ville det være en kold øl på en varm sommerdag - simply can’t argue with that.
Lige netop derfor har vi i AiaSound stablet en solid aftale på benene med vores allesammens Royal Unibrew. Nærmere fortalt, har vi på nuværende tidspunkt indgået et 3-årigt partnerskab med de kære ølproducenter, så vi kan sikre vores dejlige gæster et delikat supplement på pladsen, og bidrage til den samlede festivaloplevelse med deres danskproducerede lækkerier - som udover Royal Økologisk også tæller bl.a. Pepsi Max, Boosters og Nohrlunds økologiske cocktails. Det var så lidt!
Ligesom AiaSound, har Royal Unibrew også et stort fokus på oplevelsen, fællesskabet og selvfølgelig minderne. Hvad ville en festival være uden en forfriskende kold øl med dine pals? Ja… det finder vi heldigvis aldrig ud af. Fra vores perspektiv er det et fuldkommen must have, som vi hverken kan eller vil gå kompromis med.
Gennem sommeren 2021 har vi samlet en filmrulle af venner, veninder, glade dage og lune nætter - og dét er altså noget af en stemning. Her har vi indkapslet et visuelt eksempel på alt det, vi tænker den perfekte sommer skal bestå af: nemlig solskinsdage, sommeridyl, spontane planer og uforglemmelige øjeblikke med alle dem vi elsker og holder af.
Gør dig selv en tjeneste og mærk stemningen lige her.
Life is worth living