BLOG: DET FULDE LINEUP FOR AIASOUND '22

Vi er så glade for endelig at kunne præsentere det fulde lineup for AiaSound 2022!


AiaSound er for alle. Derfor har vi gjort os umage for at udvælge lige præcis de artister til årets festivalplakat, som vi synes giver den bedst mulige musikoplevelse på tværs af de mest aktuelle mainstream genrer: Du finder både urban, EDM, pop, rap og r’n’b - og hvis vi skal selv sige det: Crème de la crème fra vidt forskellige verdenshjørner fordelt over festivalens 3 dage.

Hos AiaSound har vi valgt at prioritere både nationale og internationale musikartister fra øverste hylde højt, allerede fra første og nu andet år, for at give vores gæster så fed en festivaloplevelse, som overhovedet muligt.

De internationale EDM, urban og rap-artister tæller Tyga, Steve Aoki, Chance the Rapper og DJ-legenden Tiësto, mens de nationale af slagsen tæller Artigeardit, Faustix, Branco og Sivas.

I poppens tegn kan I glæde jer til at opleve engelske Becky Hill, The New Power Generation (selveste ikonet Prince’s band), i samspil med de danske stjerner: Tobias Rahim, Ericka Jane, Kesi, Cheff Records, Pauline, Clara, Hans Philip, Malte Ebert - og selvfølgelig Skinz, BLÆST og Svea S.

For at tilføje ekstra gode reggae-vibes og toppe den helt af, præsenterer vi både danske Donkey Sound og cubanske latin-grammyvindende Gente de Zona


Det kan siges uden den mindste tvivl, at der er lagt op til hjertedroppende rytmer, dans og sang under Københavns sommersol, når festivalen løber af stablen om bare halvanden måned. 

Oplevelser varer for evigt og dét synes vi absolut skal omfavnes. For helt ærligt... hvad ville livet være uden?

AiaSound er enestående musikoplevelser, fortryllende stemning og lange lyse nætter med alle dem vi holder af. Så tag dine venner, din søster eller din bedre halvdel under armen, og kom med til sommerens fedeste fest den 11.-13. august på Tiøren i København.


Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du nå at købe din billet HER, inden det er for sent.

Det fulde lineup kan ses HER. Spilletider for de enkelte artister kommer snart!

Vi glæder os helt overdrevet til at se jer.

Life is worth living