Bree Carter
Bree Carter gæster AiaSound - glæd dig til at opleve hendes vibede klang og energiske poptoner!

Bree Carter flyver direkte ind på listen over shows, som vi virkelig ser frem til - og hvor hendes vibede klang og energiske poptoner tager os "Higher".
Bree Carters første single ’Higher’ fløj ind på hitlisterne med en helt usædvanlig debut. Den bød blandt andet på P3’s Uundgåelige, P4 Hit Tip, Voice Choice og afspilninger på i alt 27 forskellige danske radioer – herunder P3 og The Voice, men også P4, ABC, ANR og mange flere.
Nu er bandet klar med deres nye single ’Runaway’. Sangen beskrives bedst af Brees egen tante, der ovenikøbet har feature i sangen, med ordene: ” This is me, this is how I’m going to be, this is how I’m gonna love” (Andrewnita ”Cookie” Roland). Med andre ord, handler sangen om at møde den rette, men på det forkerte tidspunkt. I modsætning til den klassiske break-up sang, ses den følelsesmæssige sårbarhed i ’Runaway’ også hos fyren. Med en energifyldt saxofon og et beat der skubber Brees fyldige vokal frem, er ’Runaway’ uden tvivl din næste ørehænger.
Et stærkt kendetegn for gruppen, er den melodiske saxofon, som tager deres lyd til et drømmende niveau, som viser, at sax aldrig har lydt bedre. Bree Carter har skabt et band, der med Brees fyldige, genkendelige vokal, harmonisk sax og et energisk beat, sætter ild til sjælen!